Velkommen

                            

Professionel alternativ behandling 

Velkommen i min klinik. Jeg glæder mig til at hjælpe dig tilbage i balance fysisk og følelsesmæssigt med alternativ behandling – Zoneterapi, kost og sundhedsvejledning, Bach blomsterremedier, Access Bars, Nada og øreakupunktur.

Zoneterapi

Jeg tilbyder zoneterapi og andre supplerende behandlingsformer i rolige og hyggelige omgivelser. Jeg behandler i dæmpet belysning og med stille healende musik, som får dig til at slappe fuldstændig af.

Jeg tilrettelægger altid mine behandlinger individuelt, så du får det største udbytte. Jeg lægger vægt på, at du føler dig tryg hos mig, og at du får den nødvendige professionelle hjælp.

Vi har alle brug for at trække stikket ind i mellem, og lade kroppen få de bedste betingelser for at helbrede sig selv. Mine behandlinger hjælper dig til at kunne mærke din krop, og hvad den har brug for lige nu. Jeg arbejder særligt med at bringe ro ind i din krop og i dit sind.

Jeg tilbyder behandlinger til både børn, unge og voksne. Zoneterapi har som regel en hurtig  effekt hos børn, og de nyder behandlingen i lige så høj grad som voksne. Jeg hjælper et stort antal børn tilbage i balance følelsesmæssigt.

Kost og sundhedsvejledning

Jeg er optaget af, hvad kosten kan gøre for vores helbred. Jeg har lavt stofskifte og hjælper andre med at få det bedre med deres stofskifte via kostændringer. Jeg kan også hjælpe dig med vægttab, hvis du har lavt stofskifte. Jeg har desuden specialviden indenfor kost til mennesker med udviklingsforstyrrelser. Der er delte meninger om, hvorvidt kosten kan reducere symptomerne ved bl.a. ADHD. Min klare overbevisning er, at kosten har en enorm betydning. Det findes der også evidens på. Jeg er tilhænger af mad uden mælk, sukker og gluten.

Bach Blomsterremedier

Jeg tilbyder også Bach blomsterremedier, hvor du kan få hjælp til at opnå balance følelsesmæssigt. Jeg har bl.a. gode erfaringer med remedierne i forbindelse med lettere angst, søvnbesvær, tankekværnen, mental træthed, vrede mv.

Der findes 38 forskellige blomsterremedier, som kan afbalancere hver en følelse. Jeg hjælper også børn tilbage i balance med remedierne.

En Bach konsultation foregår i en dialog, hvor vi sammen finder frem til de følelser, som er i ubalance, og derefter finder vi de remedier, som er relevante til dig. Ved mindre børn foregår samtalen med forældrene.

Bach blomsterremedier er naturprodukter, og der er ingen bivirkninger ved brug.

Desuden tilbyder jeg også Access Bars, Nada og Øreakupunktur, som er effektivt til bl.a. stress, angst, depression, søvnproblemer, tankemylder, smerter mv.

Mit fokus i mine behandlinger er altid at skabe ro i nervesystemet – også via kost og livsstil generelt.

Du er altid velkommen til at kontakte mig for spørgsmål.

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen i min klinik.

De bedste hilsner

Betina Lisette Junker

Kontakt mig

Mobil 23243498

mailto:betinajunker@gmail.com