Akupunktur

Jeg er under uddannelse til klassisk akupunktør, hvilket betyder, at jeg studerer den traditionelle kinesiske medicin meget grundlæggende. Jeg undervises og superviseres af en læge, og jeg kan løbende bruge akupunkturen i min klinik. Jeg afslutter min uddannelse november 2022.

Jeg er desuden BMS akupunktør og undervist af Peter Cole. Jeg anvender BMS akupunktur til smertebehandling. I smertebehandling anvender jeg også laserterapi og TDP lampe/infrarød varme, når det er relevant.

Princippet i BMS akupunktur er, at der ikke sættes nåle lokalt i smerteområdet, men i stedet behandles der fra modsatte kropsdel fx. arm til arm, eller man tager benene i brug. Man behandler således fjernt fra det smertefulde område på kroppen. BMS akupunktur er yderst effektivt.

Behandlingsforløb:

Jeg tilrettelægger mine akupunkturbehandlinger individuelt, så du kan godt opleve, at jeg gør noget forskelligt fra gang til gang.

Når du starter i et forløb med akupunktur, er det i de fleste tilfælde en fordel at få behandling 1-2 gange ugentligt i en periode. Som regel skal du regne med 6-10 behandlinger for effekt.

Jeg oplever, at langt de fleste kunder føler akupunkturens virkning hurtigt i en behandling. De falder således hurtigt til ro og måske falder de i søvn. Mange bliver overraskede over, at det ikke gør ondt at få sat nålene. Det er meget tynde og sterile engangsnåle, og et sikkert og konsekvent indstik mindsker ubehaget.

Du ligger med nålene i 30 minutter. Det er vigtigt, at du drikker rigeligt vand efter behandlingen.

Jeg behandler følgende med akupunktur:

Mave og underliv:
Fertilitetsudfordringer
Barnløshed
PCOS
Menstruationssmerter
Uregelmæssig cyklus
Fordøjelsesproblemer
Irritabel tyktarm
Inkontinens
Blærebetændelse

Gravide:
Fødselsforberedende- og Modnings Akupunktur
Graviditetsgener og kvalme
Hovedpine

Hoved og nakke:
Hovedpine og Migræne
Hjernerystelse og svimmelhed
Kæbespændinger
Bihulebetændelse
Nakkesmerter
Piskesmæld
Allergi
Astma

Smerter:
De fleste smertetilstande i nakke, arme, ben, hænder, fødder og ryg.

Psykisk:
Stress
Depression
Angst og fysiske symptomer
Indre uro
Søvnløshed
Afhængighed – rygning/sukker

Andet:
Hedeture/overgangsaldersgener
Gigtlidelser – slid- og leddegigt
Led smerter
Fibromyalgi
Eksem
Nervebetændelse