Calcit Gul

Gul Calcit er det Indre barn, glæde, spontanitet, selvsikkerhed og overflod. Gul calcit provokerer vores glædesenergi og får det lidt dumdristige frem i os. Man føler sig ovenpå, får selvtillid og mod på tingene. Man bliver nytænkende og inspireret, da det er en glædessten, der befordrer initiativ, effektivitet og liv. Den er god til nye begyndelser som nyt forhold, nyt arbejdsprojekt og som gave til en nyfødt. I bearbejdning af angst, utryghed og mindreværd er det absolut en af de vigtigste sten.

Gul Calcit kan anvendes som supplement til alle øvrige sten. Det vil blive lettere for dig at arbejde med nogle dybereliggende følelser. Sneobsidian afbalancerer gammel sorg og vrede, og kan være en kraftig sten. Bruger du den sammen med Gul Calcit, vil din oplevelse af det indre arbejde antage helt andre dimensioner.

Gul Calcit stimulerer lever, milt og bugspytkirtel, samt slimhinder. Mange allergikere anvender den sammen med Ametyst eller Akvamarin, når pollensæsonen sætter ind.

Har du problemer med din hud, eller har du svært ved at fordøje din mad og bliver dårlig ved at spise fed mad, kan Gul Calcit og Sneobsidian være til hjælp.

Pris: Poleret sten 0,5 cm. 20kr. Rå sten 2-3 cm. 40kr.