Cupping

Cupping er en behandlingsform, som stammer fra Kina. Behandlingen har udspring fra den traditionelle kinesiske medicin ligesom akupunktur.

Behandlingen fremmer blodtilførslen til musklerne, og kan ud over at styrke immunforsvaret, også hjælpe dine muskler med at slappe af. Ved hjælp af kopperne, skaber man et vakuum, som virker ligesom dybdegående massage.
Der anvendes sugekopper, der løsner bindevævet over muskulaturen op med det formål at øge blodgennemstrømningen i det valgte område.
Cupping kan med fordel bruges af folk med nåleskræk, som ikke ønsker at modtage akupunktur.
Mange sportsfolk er vilde med virkningen af sugekopper, da det fremmer restitutionen og gør dem mindre ømme og spændte. Det hjælper også på, at lede affaldsstofferne bort og kan derfor give fornyet energi.

Først masseres de berørte områder kort og dernæst placeres kopperne og skal sidde på huden i 5-15 minutter, inden de igen fjernes. Du skal være opmærksom på, at man ofte vil få nogle tydelige røde/blå mærker, som kan tage et par uger om at forsvinde. Det er ikke farligt, men blot et tegn på, at blodet er steget op til overfladen, som det skal.

Jeg anvender cupping som supplement i mine akupunkturbehandlinger, og tilbyder derfor ikke cupping som særskilt behandling.

Cupping kan anvendes ved:

  • Hovedpine og migræne
  • Muskelømhed
  • Stramme og spændte muskler
  • Ledsmerter
  • Spændinger i ryg, nakke og lænd
  • Stress
  • Luftvejslidelser
  • Styrkelse af immunforsvar
  • Booste stofskifte / vægttab