Helkropsmassage

Jeg tilbyder en meget blid form for massage af hele kroppen, hvor du bliver afslappet og får mulighed for at slippe følelsesmæssige spændinger. Massagen er særligt god til dig, som ikke kan have, at man tager for hårdt fat. Du ligger i dæmpet belysning med healende musik i baggrunden. Massagen varer ca. 75 minutter og afsluttes med ansigts- og hovedbundsmassage.

Under behandlingen anvender jeg akupressurpunkter og meridianbanerne på kroppen. Det får energien til at flyde bedre i din krop. Undervejs er jeg opmærksom på, hvilke muskler der er ømme, da det har en sammenhæng i kroppen i den kinesiske medicin. Såfremt der er ubalancer i kroppen, vil zoneterapi være en mulighed for at rette op på disse.

I kombination med zoneterapi tilbyder jeg også massage af ryg, nakke og skuldre.