Helkropsmassage

Massage

Jeg tilbyder en meget blid form for massage af hele kroppen, hvor du bliver afslappet og får mulighed for at slippe følelsesmæssige spændinger. Massagen er særligt god til dig, som ikke kan have, at man tager for hårdt fat. Du ligger i dæmpet belysning med healende musik i baggrunden. Massagen varer ca. 75 minutter og afsluttes med ansigts- og hovedbundsmassage.

Under behandlingen anvender jeg akupressurpunkter og meridianbanerne på kroppen. Det får energien til at flyde bedre i din krop. Undervejs er jeg opmærksom på, hvilke muskler der er ømme, da det har en sammenhæng i kroppen i den kinesiske medicin. Såfremt der er ubalancer i kroppen, vil zoneterapi være en mulighed for at rette op på disse.

I kombination med zoneterapi tilbyder jeg også massage af ryg, nakke og skuldre.

Musklerne:

Musklerne udgør ca. 40 pct. af kroppens vægt. Når musklerne arbejder, afgiver de affaldsstoffer i form af mælkesyre, kultveilte og urinstof. Disse affaldsstoffer ledes naturligt bort fra musklerne af blodkredsløbet og lymfe systemet. Men hvis der ophobes for mange affaldsstoffer, som der fx gør, hvis vi sidder time efter time og spænder foran computeren eller træner lidt for hårdt, så bliver musklen træt, stiv og øm. Massage løsner og blødgør musklen og hjælper de ophobede affaldsstoffer væk.

Affaldsstofferne:

Massage holder din krop sund og ren og leder affaldsstoffer ud. Massage forbedrer blodcirkulationen, som transporterer næringsstoffer og ilt ud til kroppens celler. Samtidig føres affaldsstoffer med blodet væk fra cellerne. Massage sætter også skub i lymfe systemet, der spiller en afgørende rolle i kroppens udrensning, og det sørger for, at der ikke opstår væske ophobninger i kroppen.

Huden:

Massage forbedrer blodcirkulationen og dermed også blodforsyningen til hudens celler. Det betyder bl.a., at næringen til hudcellerne forbedres. Derfor har massage også en god effekt på huden. Det får huden til at se sundere og friskere ud. Huden får mere farve og glød, og så bliver den faktisk også glattere på længere sigt.

Nervesystemet:

Massage har også en positiv virkning på kroppens nervesystem. Det er derfor, at massage virker beroligende, afstressende og stimulerende.

 

Massage