Søvnproblemer

Søvnløshed – Insomni

Insomni er søvnløshed, utilstrækkelig søvn eller dårlig søvnkvalitet. Patienter med insomni fortæller fx:

  • At de ikke kan falde i søvn
  • At de vågner flere gange i løbet af natten og ikke kan falde i søvn
  • At de vågner for tidligt
  • At søvnen ikke opleves restituerende

Perioder med stress kan betyde dårlig søvnkvalitet

De fleste mennesker har oplevet korte perioder med stress, sorg eller smerte, som har forstyrret deres søvn. Ydre faktorer som nye omgivelser, støj, nye lyde eller lys kan også fremkalde kortvarig insomni. I tilfælde, hvor insomni skyldes en forbigående ændring i omgivelserne, klarer de fleste sig uden hjælp.

Zoneterapi

Hvis du ikke søger hjælp, er der risiko for, at tilstanden bliver kronisk, hvilket øger risikoen for angst og depression, svækket immunforsvar, hjerte- karsygdomme og i mange tilfælde et overforbrug af sovemedicin. Zoneterapi skaber ro i nervesystemet, og under behandlingen drøftes hvilke faktorer du selv kan ændre på for at optimere din søvn. Herunder kost, stimulanser, motion, meditation mv.

I nogle tilfælde kan søvnproblemer kræve eksperthjælp f.eks. på en søvnklinik.