Udvælgelse af krystaller

Du kan vælge krystaller ud fra deres egenskaber, således at du vælger ud fra de symptomer eller ubalancer, som du har.

Nogle krystaller indeholder mineraler, der er kendt for deres terapeutiske egenskaber. Kobber kan fx reducere hævelse og inflammation. Malakit indeholder kobber og er således en relevant krystal ved inflammation og hævelse. Gamle healere vidste allerede for mange år siden, at selvom nogle krystaller enten virker beroligende eller energigivende, så findes der krystaller, der både kan berolige et overaktivt organ og stimulere et dårligt fungerende. Krystaller er fx glimrende til behandling af hovedpine. Dog skal du altid forsøge at finde årsagen til hovedpine og så gøre noget ved denne.

Krystaller arbejder på flere plan dvs. holistisk. De arbejder på det fysiske, følelsesmæssige og åndelige plan. De genopretter energier og opløser dårlige vibrationer. Krystaller arbejder gennem vibrationer og bringer balance i det biomagnetiske felt, der omgiver den fysiske krop. Krystaller aktiverer på denne måde også forbindelsespunkter til vores chakraer (energicentre). Ved at skabe balance i vores chakraer kan mange psykologiske og fysiske tilstande lindres.

Du kan også vælge dine krystaller i fred og ro ud fra din intuition. Når du vælger på denne måde har jeg endnu aldrig haft en kunde, som har valgt en krystal, som de ikke kunne bruge. Din intuition fortæller dig, hvilke krystaller du har behov for i din proces.